NEWSLETTER

Tilmeld / Subscribe







FOOD BALANCE


 






Det bedste udgangspunkt for perfekt balance er, at du har et godt og sikkert ståsted. Et sted hvor du hviler i dig selv, har jordforbindelse og derfor kan følge tidens strømninger uden at lade sig vælte omkuld.
 
Essensen af TEMA 2011 er balance - Food Balance. Vi tager et solidt afsæt i den nordiske madkultur og lader os samtidig inspirere og udfordre af de spændende fremmede madkulturer, der dagligt påvirker os. 
 
TEMA 2009 med i alt 381 udstillere var omdrejningspunktet inspiration krydret med indkøb og netværk for de 35.486 besøgende. Det viser en undersøgelse, som blev lavet kort efter messen. De danske besøgende kom geografisk fordelt: 38 % fra Storkøbenhavn og 62 % fra resten af landet. De fleste af de besøgende var godt tilfredse med messebesøget. Og på en skala fra 1-5 (hvor 1 er det bedste) vurderede flertallet messebesøget som en 2'er.
 
Hvorfor TEMA 2011?
Fordi det er det perfekte sted at markere dig i hele den nordiske "madbranche" i et dynamisk forum med danske og udenlandske producenter, grossister og forhandlere.
På Skandinaviens største fagmesse for fødevareindustrien samt storkøkken-, hotel-, restaurant- og cateringbranchen har du en helt unik mulighed for:
 
-       at eksponere dine produkter
-       øge salget
-       netværke med eksisterende og fremtidige kunder/leverandører.

Det bliver kort og godt den bedste lejlighed i 2011 til at komme helt tæt på dine eksisterende og potentielle kunder.
Årets messe for madbranchen fokuserer ikke mindst på de friske, nordiske produkter - de råvarer vi selv er allerbedst til at dyrke årstiderne igennem, og den overraskende mangfoldighed af produkter, vi kan præstere på egne breddegrader. Vi lader også resten af verdenen krydre og overraske vores madopfattelse, vender vaner på hovedet og vil udfordre smagsløg, næse og øjne.
 
TEMA 2011 forener disse elementer og inspirationskilder, og som en undertråd ligger et ønske om balance også i mere overordnet perspektiv: Den balance, der handler om bæredygtighed. Den er nemlig helt essentiel for, at vi kan bevare vores madoplevelser og se frem til masser af madkulturelle møder også i fremtiden.

TEMA har med succes samlet fire messer under sig:

 
 
Hotel Restaurant & Catering

International Food Fair of Scandinavia

Copenhagen Wine & Spirits Show

Storkøkken